Fastelavnskostumer

Fastelavnskostumer til børn og voksne - få inspiration til dit næste kostume her

billige fastelavnskostumer til børn og voksne

Fastelavn

Fastelavn er højtiden, hvor børn i alle aldre klæder sig ud, slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og er ude og rasle. Fastelavn falder altid syv uger før påske (se hvilken dato de næste år nedenfor). Vi har alverdens forskellige Fastelavnskostumer i diverse størrelser, dette være sig alt fra dyre kostumer, prinsesse kostumer, 70’er kostumer, 80’kostuner, Spiderman eller Pocahontas kostume, Disco kostumer, Ninja kostumer, sørøver kostumer og mange flere. Mange herhjemme er efterhånden begyndt at forveksle fastelavn med halloween, en af grundene kan være at et halloween kostume jo efterhånden er præcis det samme som et fastelavns kostume.
Det gælder om at finde det helt rigtige fastelavnskostume hvad enten det er til børn eller til voksne.

Man kan til fastelavn være klædt ud som hvad som helst og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Derfor har vi en bred vifte af forskellige typer af kostumer, som nævnt ovenfor. Samtidig har vi diverse tilbehør også, så dit kostume kan blive så gennemført som muligt. Dette være sig parykker, hatte, briller, halskæder, strømper, ansigtsmaling og meget mere. For mere info om kostumer generelt Se her på forsiden

Fastelavn traditioner

Der er en række forskellige traditioner forbundet med fastelavn her i Danmark. Et er at klæde sig ud i sjove kostumer, men det er kun en del af det. I blandt børn er det også en tradition og være ude og rasle, altså klæde sig ud og gå rundt og banke på døre og synge sange for naboerne og bede om boller, slik eller en lille skilling. Derudover laver mange børn også Fastelavnsris, som de pynter med forskellige ting, såsom katte klippet ud i papir og nogen putter også slik på. Traditionen siger, at man skal vække sine forældre med Fastelavnsristet om morgenen på Fastelavnssøndag for at sikre frugtbarhed, dog er der ikke mange, der gør det mere. Nu er det mest noget børnene får med slik på i forskellige størrelser og prisklasser. Især hvis man kommer udklædt i et flot fastelavnskostume, så har man større chance for at få noget i sin slikspand. Og det er vel hvad det hele handler om ikke, børn?

Det er samtidig en stor tradition, at der bliver slået katten af tønden og spist fastelavnsboller. De fleste børn slår katten af tønden i skoler, børnehaver, fritidsordninger, sportsklubber, hos bedsteforældrene og lignende steder. Her gælder det om at få slået tønden i stykker, så man kan få det slik, der er inde i tønden og så man få kronen katte kongen og katte dronningen, der er dem, som først får slået hul på tønden og får slået det hele ned. Mange steder bliver der også serveret Fastelavnsboller alle steder man kommer hen og det kan både være Gammeldags Fastelavnsboller med creme, svesker eller andet eller Fastelavnsboller med fløde, creme, syltetøj og glasur, dansk hygge når det er bedst. Kagerne er bestemt en af grundene til at jeg elsker fastelavn.

Fastelavns historie

I gamle dage var Fastelavn noget mere voldsomt, end det er i dag, hvor det jo er en hyggelig og sjov begivenhed for børn. I gamle dage slog man også katten af tønden, men dengang var der en levende kat inde i tønden. Man slog tønden i stykker og når katten faldt ud slog man katten ihjel. Dette gjorde man, fordi man troede på, at hvis man slog en kat ihjel, så kunne man slippe for den grusomme sygdom pest. Heldigvis er vi blevet det klogere i dag, og det tror jeg bestemt kunderne sætter pris på.

Fastelavnsris er også en gammel tradition, der dog blev brugt på en anderledes måde i gamle dage. Fastelavnsriset var lavet af friske birkegrene og historien siger, at det var karlene i gården, der risede pigerne med Fastelavnsriset for at sikre deres frugtbarhed i den kommende vækstsæson. En tradition som desværre ikke længere benyttes 😉

Tilbage i de gamle dage klæde nogen mennesker sig også ud, dog var formålet den gang et andet end i dag. Tilbage i de gamle dage klæde man sig ud med det formål at løbe rundt i gaderne og prøve at skræmme og forskrække hinanden. Samtidig var det mest de voksne, der holdt Fastelavn, hvorimod det jo i dag i højere grad er børnenes fest, f.eks. holder en hver børnehave med blot lidt respekt for sig selv en eller anden for for fastalavnsfest hvor børnene kommer klædt ud i festlige fastelavnskostumer. Det samme er bestemt ikke gældende på f.eks. gymnasier eller universiteter, her er det et meget lille antal der holder noget, og skulle de gøre det, er det mest blot en undskyldning for at få et par ekstra øl, selvom der skam også sælges en hel del fastelavns kostumer til voksne i Januar og Februar måned.

Men det vigtigste ved fastelavn er jo for mange, og især børnene – udklædningen. Som dreng vil man gerne finde en sej Cowboy udklædning og som pige klæde sig ud som sin favorit Disney prinsesse eller Pocahontas.

Se flere eksempler på spændende fastelavnskostumer til børn eller voksne her på:
kostumeoutlet.dk
http://www.kostumeoutlet.dk – Alt inden for fastelavnskostumer

Karnevalsshoppen.dk
karnevalsshoppen.dk – Cowboy udklædning

Oversigt over Fastelavn 2014-2023

2014                            02. marts

2015                            15. februar

2016                            07. februar

2017                            26. februar

2018                            11. februar

2019                            03. marts

2020                            23. februar

2021                            14. februar

2022                            27. februar